Jagtbare arter i Norge

Bisamrotter lever i og omkring søer, åer, moser og sumpe med frodig vegetation.

Vidtstrakte skove, taiga, tundrarande og afsidesliggende skovklædte dale med tæt dække; fra lavland til alpine egne.

Åbne græsarealer nær vand, søer, damme, moser, landbrugsland og parker i lavland, ofte også i byområder.

Lever i pile- og birkekrat, dværgbuskhede, mosekanter og i overgangen mellem skov og lavfjeld.

Yngler på våde enge, moser, kær og sumpe med lav vegetation og mudrede bredder.

Damdyr foretrækker åbne løvskove, parklandskaber og kultiverbar jord med blanding af skov og mark.

Edderfuglen lever primært på kystnære områder, fjorde og havbugter med lavvandet vand og klippekyster.

Nåle- og blandingsskov, især ældre gran- og fyrreskov med god frøsætning; findes også i parker og haver.

Elge lever i boreale og tempererede skove med rigeligt med birk, pil og asp.

Langsomme vandløb, bække, søer og damme med løvtræsklædte bredder i lavland.

Europæiske harer foretrækker åbne og halvåbne landskaber som kornmarker, græsarealer, heder og landbrugsjorder.

Fasanen lever i åbne og halvåbne landskaber med buskads, rørkrat og kornmarker.

Lever på højfjeld og arktisk tundra over pilebæltet, på golde stenede rygge, blokmark og med spredt dværgvegetation.

Grevlingen foretrækker skovklædt terræn, hedebevoksninger og landbrugsjord fra lavland til omkring 2.000 m højde.

Ænder findes på søer, damme, vandløb og vådt område med åben vand og vegetation.

Grågåsen lever på åbne, flade områder med vådt eller sumpet terræn – søer, fjorde, moser og engdrag.

Lever i åbne og halvåbne kulturlandskaber, græsningsarealer og bymiljøer.

Haslehønen foretrækker blandingskov med tæt undervegetation, især hvor birk, furu og gran vokser sammen med tæt buskadskillelse.

Skjoldpadden lever i åbent og halvåbent terræn med spredt vegetation, buske og træer.

Yngler ved skovsøer og vandløb, gerne med hulheder i træer nær vandet.

Lever i nåleskov (taiga), på tundra og i subalpine/alpine zoner.

Frekventerer åbne tundraer, moseområder og græsmarker i arktiske og subarktiske regioner.

Eurasisk krikand findes på lavtliggende ferskvandssøer, moser og sumpområder med spredt vegetation.

Rødt vildt foretrækker skovområder blandet med åbne græsarealer, hedeflader og fjeldterrain.

Eurasisk los foretrækker skov med tæt undervegetation, især barrskov blandet med løvtræer.

Læbelmand lever i variert terræn fra lavlandskrat til højfjeld, foretrækker områder med stenbunker, murbrokker og rodnet vegetation.

Mandarinænder lever ved små søer, damme og langsomtstrømmende vandløb omgivet af tæt skov eller kratvegetation.

Amerikansk mink lever langs vandløb, søer og kystområder med tæt vegetation.

Skovklædte vådområder, sumpe, mangrove, floder og søer i tropisk og subtropisk lavland.

Mouflon lever på stenede, bjergrige terræner med spredt vegetation og græsland.

Raccoon dog foretrækker skov- og sumpområder med tæt vegetation, samt agerlandskaber tæt på vandløb.

Eurasian wigeon foretrækker ferskvands- og brakvandsområder med åbne vandflader og kortere vegetation omkring søer, fjorde og åer.

Meget varieret: fjeld, skov, tundra, kyst, klippevægge, heder og landbrugsland fra havniveau til stor højde.

Vildren lever i åbne fjeld- og tundralandskaber samt spredt skov med lav vegetation.

Skov, landbrugsland, hegn, parker, haver og byområder fra lavland op i kuperet terræn.

Rødreven lever i åbne og halvåbne landskaber som landbrugsjorder, heder, moser og skovkanter.

Skovbryn, landbrugsland, krat og blandet skov fra lavland til lavfjeld.

Stær findes i åbne og halvåbne landskaber med spredt træ- og buskvegetation, især på marker, eng og skovkanter.

Storskarven opholder sig ved større søer, reservoirer, flodmundinger og kystområder med både ferskvand og salt vand.

Almindelig på blandede og løvrige skove med gamle træer, samt i nåleskove med tæt undervegetation.

Lever i løv- og blandskov, især med eg, men også i nåleskov, parker og haver med træer.

Fugtig løv- og blandingsskov med tæt bundvegetation og blød, regnormsrig jord; yngler i skoven og fouragerer på våd bund.

Bjergharens lever på højland og bjerge med lav vegetation, især i områder med lynghede, dværgkrat og åbne fjeldmarker.

Sortand lever på åbne vandflader – søer, fjorde og kystområder.

Rudergænder foretrækker stillestående og lavvandet ferskvand som søer, damme og moser med tæt vegetation.

Størfuglen bebor klare søer, reservoirer og flodstrækninger med god fiskestamme og tilstrækkelig dybde.

Anser indicus opholder sig på højtliggende søer, fjelde og steppelandskaber, især omkring 1.500–5.000 meters højde.

TypiskBoreal og tempereret skov med gran, fyr og birkeskove.

Rørhegn forekommer på ferskvand, brackvandsområder og kystnære zoner med rig vegetation og god fødeadgang.

Europæisk skarv lever på klippekyster og ved større, dybe søer og fjorde med steinete bredder.

Yngler ved næringsrige søer, damme, langsomme vandløb og kystnære laguner med åbent vand og lidt vegetation.

Meget tilpasningsdygtig og lever i skove, tundra, taiga, steppe, bjerge og halvørken fra havniveau til høj højde.

Overgangszoner mellem skov og åbent land — hedemoser, lysninger, birkekrat og myrer i nåle- og blandskov, fra lavland til fjeldbirkeskov.

Vaskebjørne er tilpasset skovkanter, våtmarker, åbne løvskovområder og ofte menneskepåvirkede landsdele.

Europæiske kaniner foretrækker åbne og halvåbne landskaber med blød, let gravelig jord.

Løv- og blandingsskov, moser, rørskove og landbrugets randområder; kræver dækning og vand eller sølehuller.