Storspove

Videnskabeligt navn: Numenius arquata

Feltnoter

Kendetegn

Storklirren er en stor vadefugl med langstrakt, stærkt nedadkrummet næb. Fjerklaedningen er gråbrun med mørk stregning; hunner er større og har længere næb end hanner.

Størrelse og vægt

Længde 50–65 cm; vægt 750–1.050 g. Hunner vejer typisk 900–1.050 g, hanner 750–900 g.

Levested

Storklirren foretrækker åbne, fugtige områder såsom moser, sumpe, våde enge og hedearealer. Arten findes fra lavland til omkring 1.200 m højde, hvor der er adgang til mudret eller blød jordbund.

Udbredelse

Storklirren yngler udbredt over Europa og Asien fra Storbritannien til Japan. Populationer fra nord og øst er migranter, mens vestlige bestande er mere stationære.

Føde

Storklirren søger føde ved at pikke eller sonde i mudret; hovedkost er insektlarver, orme, småkrebsdyr og mollusker, suppleret med små fisk og plantestof.

Adfærd

Arten er primært diurnal og mest aktiv ved daggry og skumring. Storklirren er social uden for yngleperioden og migrerer lange afstande; på rasteområder holder fuglene sig ofte i små flokke.

Jagttips

Søg efter fugle i åbne, våde områder ved solopgang og skumring, hvor de søger føde. Stil dig med vinden i ryggen og benyt naturlige læ som små forhøjninger eller vegetation til at nærme dig. Fuglenes varsomhed er høj—brug lav silhuet og langsomme bevægelser for at komme inden for skudafstand.

Hel vægt

Arten registreres med hel vægt — dyret vejes i sin helhed, som det blev nedlagt.

Hvor arten jages

Registreret som jagtbar i 1 lande i Huntify.

Navne på andre sprog

Current language: da

Feltnoterne er generel artsviden, ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende jagttider, kvoter og våbenkrav, hvor du jager.