Ørkenkanin

Videnskabeligt navn: Sylvilagus audubonii

Feltnoter

Kendetegn

Små kaniner med grå-brun pelts og karakteristiske store ører. Bagdelen af ørnene er lyserød, og halen har sort overside med hvidt underside. Længere og mere sluttet byggede end nogle andre Sylvilagus-arter.

Størrelse og vægt

Vægt: 0,9–1,5 kg; kropslængde: 30–38 cm. Hunner er typisk lidt større end hanner.

Levested

Ørkenkanin lever i tørre, åbne områder med spredt vegetation som kaktusser, saltbuskvækst og lave krybende planter. Arten foretrækker lavere højder men findes op til omkring 1.500 meter.

Udbredelse

Udbredt i det sydvestlige USA (Arizona, Nevada, Utah, Californien) og nordvest-Mexico; foretrækker klart ørken- og halvørkenhabitat.

Føde

Æder især ørkenkaktusfrugt, ørkenbusk og urter; om sommeren græsser og frøkerner, om vinteren mere bark og tørre planter.

Adfærd

Aktive primært ved skumring og nat; dagover søger læ under buske eller i mindre grave. Solitær eller i løse grupper; hurtigt løbende flugtsmutser i zigzag-mønster når trues.

Jagttips

Lede efter små rundede gødningsperler og fintakkede spor i sand omkring plantevækst. Jag i skumringstimerne langs buskvegetation og omkring kaktusbevoksninger hvor dyrene søger føde. Stillesiddende eller langsom nærmelse langs naturlige dækninger giver bedre resultat end aktiv jagt.

Hel vægt

Arten registreres med hel vægt — dyret vejes i sin helhed, som det blev nedlagt.

Hvor arten jages

Registreret som jagtbar i 1 lande i Huntify.

Navne på andre sprog

Current language: da

Feltnoterne er generel artsviden, ikke juridisk rådgivning. Tjek altid gældende jagttider, kvoter og våbenkrav, hvor du jager.