Jagtbare arter i Canada

Gråpartridgen lever på åbne og halvåbne landarealer med lav vegetation, kornmarker, græsmarker og hedebevoksninger.

Amerikanskbison lever på prærier, græsstpper og åbne savanner.

Amerikanske rørhøns lever på ferskvandssøer, damme, sumpe og åbne vandområder med tæt rørbevoksning og vandplanter.

Amerikansk grevling findes i åbne og semi-åbne områder som prærier, steppelandskaber, græsland og løst skovklædt terrain.

Findes i åbne og semi-åbne landskaber samt ved bebyggelse.

Amerikanske pibgylper holder til på åbne våtmarker, søer og floder med lavt vegetation og åbne vandarealer.

Amerikansk mejse lever i fugtige, skovbundede områder med blød jorden — især alueskove, birkeluv og fugtbundne skovkanter.

Amerikansk sortbjørn befolker bredt varierede områder fra løvskove og blandingsskove til nåleskove og bjergterræn.

Redhead er en dykand, der foretrækker dybe ferskvandssøer, større tjern og reservoirer med åbent vand og submers vegetation.

Arktiske harer lever på åbne tundraer, fjeldsletter og sparsomt vegeterede områder med lav og dværgbirk.

Bighornsæer lever på stejle bjergskråninger, klippeformationer og alpine fjeldområder med sparsom vegetation.

Bisamrotter lever i og omkring søer, åer, moser og sumpe med frodig vegetation.

Større skallesluger findes på åbne søer, fjorde og større vandsamlinger med dybt vand.

Vidtstrakte skove, taiga, tundrarande og afsidesliggende skovklædte dale med tæt dække; fra lavland til alpine egne.

Hvide-pandegæs lever på åbne græsarealer, sumpe og tundra i nordlige regioner.

Dusky grouse lever i bjergtræbevoksninger, især fyrre- og granskov med åbne områder mellem træerne.

Blåvingede terner foretrækker lavtliggende ferskvandssøer, sumpe og marskområder med grundt vand og tæt vegetation.

Små dykænder på ferskvand med betydelig vegetation omkring bredkanten.

Åbne græsarealer nær vand, søer, damme, moser, landbrugsland og parker i lavland, ofte også i byområder.

Bævere lever ved søer, damme, åer og bække med frodig vegetation og træbevoksning.

Boreale og tempererede nåleskove med tæt undervegetation, især gamle grandominerede områder.

Dall's får lever på alpine og subalpine bjergskråninger med sparsom vegetation, typisk over 1.500 meters højde.

Lever i pile- og birkekrat, dværgbuskhede, mosekanter og i overgangen mellem skov og lavfjeld.

Canvasbacken foretrækker dybe ferskvandssøer, reservoirer og deltaer med rigelig undervandsvegetation, især sago-vandpest.

Edderfuglen lever primært på kystnære områder, fjorde og havbugter med lavvandet vand og klippekyster.

Elge lever i boreale og tempererede skove med rigeligt med birk, pil og asp.

Fasanen lever i åbne og halvåbne landskaber med buskads, rørkrat og kornmarker.

Fiskekatten bor i skovrige områder med tæt undervegetation, især nåleskove og blandede skove.

Lever på højfjeld og arktisk tundra over pilebæltet, på golde stenede rygge, blokmark og med spredt dværgvegetation.

Granskove med tæt undervegetation, især område med lav, bærbuske og mose.

Ænder findes på søer, damme, vandløb og vådt område med åben vand og vegetation.

Gråskvorrene lever i løvskove, blandingsskove og urbane områder med gamle træer.

Husspurven er en urban og semi-urban art, der lever tæt ved menneskelige bebyggelser, landbrug og byer.

Gul-buget marmotter lever i højalpine og subalpine områder med åbne græsarealer, stenige skrænter og fjeldsider.

Ringænder foretrækker ferskvandssøer, damme og sumpe med rigelig undervands- og emergent vegetation.

Arktiske og subarktiske kyster, søer og fjorde med åbent vand og minimale vegetationskrav.

Skjoldpadden lever i åbent og halvåbent terræn med spredt vegetation, buske og træer.

Hvide halekaniner lever på åbne og halvåbne stepper, prærieområder og tørt buskland.

Hvid-tailed hjorte findes i skovområder, buskadskovsavanner, og agerlandskaber.

Hvid-tailed ptarmigan bebor alpine og subalpine områder med lav vegetation, klippegrund og dværgbuske.

Yngler ved skovsøer og vandløb, gerne med hulheder i træer nær vandet.

Lever i nåleskov (taiga), på tundra og i subalpine/alpine zoner.

Vildkalkuner foretrækker blandede løv- og nåleskove med åbne områder til fodring.

Canadalynx lever i boreale og sub-alpine skove med tæt dække af fyr, gran og birk.

Kanelgræsanden lever på lavtliggende søer, damme og vådbundne områder med tæt vegetation, især i prærier og steppelandskaber.

Bjerggederne lever på stejle, alpine og subalpine terræner med klippeafgange, snebælter og sparsom vegetation.

Gråand lever på søer, større damme og vandhuller med blandet vegetation – især steder med lavt rørskælm og åbne vandflader.

Brandgæs lever på tundraer, kyster og lavtliggende sumpområder, især omkring bugtninger og beskyttede vande.

Ruftet tjur lever i løvskove, blandingsskove og områder med tæt undervegetation, især hvor birk, asp og hassel dominerer.

Længehalet ilder lever i åbne og halvåbne landskaber som græsmarker, marker og buske.

Mindre knølandet foretrækker ferskvandssøer, damme og sumpe med åbent vand og lavt vegetation.

Læbelmand lever i variert terræn fra lavlandskrat til højfjeld, foretrækker områder med stenbunker, murbrokker og rodnet vegetation.

Amerikansk mink lever langs vandløb, søer og kystområder med tæt vegetation.

Moskusokser lever på arktiske tundraer og højfjelde med sparsom vegetation.

Muldyrene lever i varieret terræn fra ørkenlandskaber til bjergskovsområder, ofte blandt buske og mindre træer.

Findes langs ferskvandssystemer – elve, søer og bække med rigeligt plantedække og stabile bredder.

Nordlig flyveegern lever i boreale og tempererede nåleskove samt blandede skove med høje gamle træer.

Findes i åbne prærier, halvåbne buske- og bjergterræn fra lavlande til omkring 2500 meters højde.

Puma'en foretrækker skovklædte områder, bjergegne og tørre steppelandskaber fra lavlandet til højfjeld.

Vildren lever i åbne fjeld- og tundralandskaber samt spredt skov med lav vegetation.

Amerikanskrød ege lever i barrskov, blandet skov og løvskov med gran, fyr og gran.

Lever i blandede og løvrige skove, parklandskaber og byen med gamle store træer.

Bobkatten lever i diverse terræner fra ørken og busskrat til skovkanter og sumpområder.

Rødreven lever i åbne og halvåbne landskaber som landbrugsjorder, heder, moser og skovkanter.

Nordlig skovand foretrækker lavtliggende ferskvands-søer, moser og sumpe med åben vandoverflade og tæt vegetationskant.

Findes i åbne og halvåbne landskaber med græsmarker, enge og buske.

Snøgæs lever på åbne, flade områder som tundra, sumpe og søbredder med kort vegetation.

Sneskoharen lever i nordlige skovområder, især hvor der er tæt undervegetation af birk, pil og gran.

Sødrøsen findes i bjergrige, skovbevoksede områder med blanding af gran, fyr og lav vegetation.

Opholder sig på ferskvande, søer og åer med tæt vegetationsbræmme og lavt vand.

Nordligsilkehale findes på åbne, lavtliggende vådområder – søer, moser og fjordiske strandenge med sparsom vegetation.

Skarptaledet lever i åbne og halvåbne landskaber med blandet vegetation — hedearealer, birketskove, lyngbevoksede områder og græsmarker.

Åbne til halvåbne sagebrush-steppesletter på højtliggende plateauer, typisk 1200–2700 m højde.

Størfuglen bebor klare søer, reservoirer og flodstrækninger med god fiskestamme og tilstrækkelig dybde.

Stinkdyr foretrækker åbne og halvåbne områder som græsland, landbrugsjord og skovkanter.

Stære foretrækker åbne og halvåbne landskaber såsom landbrugsjorder, græsarealer, parker og bebyggelse.

Sørgedue findes i åbne og halvåbne landskaber som kornmarker, klitområder, lysåbne skovkanter og urbane miljøer.

Meget tilpasningsdygtig og lever i skove, tundra, taiga, steppe, bjerge og halvørken fra havniveau til høj højde.

Nordamerikanske stivpindsvin lever i skovområder med løvtræer, nåletræer og blandingsskov fra lavland til omkring 3.500 m højde.

Vaskebjørne er tilpasset skovkanter, våtmarker, åbne løvskovområder og ofte menneskepåvirkede landsdele.

Elge lever i skovbevoksede områder, bjergskrænter og åbne græsarealer fra lav til høj højde.

Wilson's snipe bebor våde arealer som sumpe, moser, våd eng og lavtliggende sumpskove.

Østlig bosmyrepindsvin foretrækker åbne og halvåbne områder som marker, krat og græsland med tilstødende dække.

Østlig plettet stinkdyr bebor åbne og halvåbne områder med mosaik af græsland, buske og små skovpartier.