Jagtbare arter i Schweiz

Alpebjergenes stejle, stenede område mellem 2000–3000 meters højde er det primære leveområde.

Alpemarmoter lever i højalpine områder med alpebakker, klippefulde skråninger og spredt vegetation.

Stejle stenige fjeldskråninger og klipper på 2000–4500 meters højde, især på sydsider med sparsom vegetation.

Europæiske harer foretrækker åbne og halvåbne landskaber som kornmarker, græsarealer, heder og landbrugsjorder.

Fasanen lever i åbne og halvåbne landskaber med buskads, rørkrat og kornmarker.

Grevlingen foretrækker skovklædt terræn, hedebevoksninger og landbrugsjord fra lavland til omkring 2.000 m højde.

Ænder findes på søer, damme, vandløb og vådt område med åben vand og vegetation.

Stenmarderen foretrækker blandede landskaber med små skovpartier, stenrige områder og menneskeskabte strukturer som lader og dyrskure.

Rødt vildt foretrækker skovområder blandet med åbne græsarealer, hedeflader og fjeldterrain.

Skov, landbrugsland, hegn, parker, haver og byområder fra lavland op i kuperet terræn.

Rødreven lever i åbne og halvåbne landskaber som landbrugsjorder, heder, moser og skovkanter.

Skovbryn, landbrugsland, krat og blandet skov fra lavland til lavfjeld.

Bjergharens lever på højland og bjerge med lav vegetation, især i områder med lynghede, dværgkrat og åbne fjeldmarker.

TypiskBoreal og tempereret skov med gran, fyr og birkeskove.

Overgangszoner mellem skov og åbent land — hedemoser, lysninger, birkekrat og myrer i nåle- og blandskov, fra lavland til fjeldbirkeskov.

Løv- og blandingsskov, moser, rørskove og landbrugets randområder; kræver dækning og vand eller sølehuller.