Jagtbare arter i Finland

Gråpartridgen lever på åbne og halvåbne landarealer med lav vegetation, kornmarker, græsmarker og hedebevoksninger.

Jackdåer findes i åbne og halvåbne landsdele med træer, klipper eller bygninger til rugestederne.

Almindelig jordrotte lever i åbne og semi-åbne habitater såsom marker, græsland, moser og lavvokset krat.

Gargangen findes på lavtliggende ferskvandssøer, moser og sumpede områder med tæt rørbevoksning og vandhyacinter.

Bisamrotter lever i og omkring søer, åer, moser og sumpe med frodig vegetation.

Vidtstrakte skove, taiga, tundrarande og afsidesliggende skovklædte dale med tæt dække; fra lavland til alpine egne.

Almindelig bløde søer, søer og større damme med frodig vegetation omkring bredkanten.

Bredt udbredt i nærheden af mennesker – bygninger, kornlader, havne og dræn.

Åbne græsarealer nær vand, søer, damme, moser, landbrugsland og parker i lavland, ofte også i byområder.

Bævere lever ved søer, damme, åer og bække med frodig vegetation og træbevoksning.

Lever i pile- og birkekrat, dværgbuskhede, mosekanter og i overgangen mellem skov og lavfjeld.

Damdyr foretrækker åbne løvskove, parklandskaber og kultiverbar jord med blanding af skov og mark.

Edderfuglen lever primært på kystnære områder, fjorde og havbugter med lavvandet vand og klippekyster.

Nåle- og blandingsskov, især ældre gran- og fyrreskov med god frøsætning; findes også i parker og haver.

Elge lever i boreale og tempererede skove med rigeligt med birk, pil og asp.

Langsomme vandløb, bække, søer og damme med løvtræsklædte bredder i lavland.

Europæiske harer foretrækker åbne og halvåbne landskaber som kornmarker, græsarealer, heder og landbrugsjorder.

Fasanen lever i åbne og halvåbne landskaber med buskads, rørkrat og kornmarker.

Finsk skovren lever i boreale og subarktiske skovområder med blanding af fyr, gran og birk.

Lever på højfjeld og arktisk tundra over pilebæltet, på golde stenede rygge, blokmark og med spredt dværgvegetation.

Grevlingen foretrækker skovklædt terræn, hedebevoksninger og landbrugsjord fra lavland til omkring 2.000 m højde.

Ænder findes på søer, damme, vandløb og vådt område med åben vand og vegetation.

Grågåsen lever på åbne, flade områder med vådt eller sumpet terræn – søer, fjorde, moser og engdrag.

Lever i åbne og halvåbne kulturlandskaber, græsningsarealer og bymiljøer.

Gråsæler lever langs klippekysterne og på sten- og sandrevler i kold- til tempererede marine områder.

Gulskinnemuset lever i løvskove, blandingsskove og skovbryn med tæt undervegetation.

Arktiske og subarktiske kyster, søer og fjorde med åbent vand og minimale vegetationskrav.

Haslehønen foretrækker blandingskov med tæt undervegetation, især hvor birk, furu og gran vokser sammen med tæt buskadskillelse.

Husmussen lever i og omkring menneskeskabte strukturer såsom bygninger, skure og kornmagasiner, men findes også i åbne marker og gærder.

Skjoldpadden lever i åbent og halvåbent terræn med spredt vegetation, buske og træer.

Hvid-tailed hjorte findes i skovområder, buskadskovsavanner, og agerlandskaber.

Yngler ved skovsøer og vandløb, gerne med hulheder i træer nær vandet.

Ilder findes i forskelligartet terræn fra lavland til middelgebergne, især omkring fugtige områder, stendiger og randzon mellem skov og åbent land.

Stenbytter foretrækker klipper, fjelde og bymiljøer med bygninger til roosting og rede.

Eurasisk krikand findes på lavtliggende ferskvandssøer, moser og sumpområder med spredt vegetation.

Rødt vildt foretrækker skovområder blandet med åbne græsarealer, hedeflader og fjeldterrain.

Eurasisk los foretrækker skov med tæt undervegetation, især barrskov blandet med løvtræer.

Læbelmand lever i variert terræn fra lavlandskrat til højfjeld, foretrækker områder med stenbunker, murbrokker og rodnet vegetation.

Markmus foretrækker åbne græsarealer, kornmarker, enge og moser med tæt vegetation.

Amerikansk mink lever langs vandløb, søer og kystområder med tæt vegetation.

Vandrotten lever langs åer, bække, søer og kanaler med tæt vegetation som siv, brombær og pil.

Mouflon lever på stenede, bjergrige terræner med spredt vegetation og græsland.

Raccoon dog foretrækker skov- og sumpområder med tæt vegetation, samt agerlandskaber tæt på vandløb.

Coypuer lever ved ferskvandshabitats med roligt vand – søer, sumpe, kanaler og åer med tæt vegetation.

Eurasian wigeon foretrækker ferskvands- og brakvandsområder med åbne vandflader og kortere vegetation omkring søer, fjorde og åer.

Meget varieret: fjeld, skov, tundra, kyst, klippevægge, heder og landbrugsland fra havniveau til stor højde.

Vildren lever i åbne fjeld- og tundralandskaber samt spredt skov med lav vegetation.

Skov, landbrugsland, hegn, parker, haver og byområder fra lavland op i kuperet terræn.

Ringed seals lever i koldt maritimt miljø, primært i Arktis og sub-arktiske regioner.

Skovkanter, kratbevoksede områder, hedesletter og stepper med tæt vegetation.

Rødreven lever i åbne og halvåbne landskaber som landbrugsjorder, heder, moser og skovkanter.

Skovbryn, landbrugsland, krat og blandet skov fra lavland til lavfjeld.

Sikahjorte foretrækker blandede skov- og kratområder med tæt undervegetation, samt åbne græsarealer i nærheden af ly.

Stær findes i åbne og halvåbne landskaber med spredt træ- og buskvegetation, især på marker, eng og skovkanter.

Nordlig skovand foretrækker lavtliggende ferskvands-søer, moser og sumpe med åben vandoverflade og tæt vegetationskant.

Almindelig på blandede og løvrige skove med gamle træer, samt i nåleskove med tæt undervegetation.

Fugtig løv- og blandingsskov med tæt bundvegetation og blød, regnormsrig jord; yngler i skoven og fouragerer på våd bund.

Bjergharens lever på højland og bjerge med lav vegetation, især i områder med lynghede, dværgkrat og åbne fjeldmarker.

Nordligsilkehale findes på åbne, lavtliggende vådområder – søer, moser og fjordiske strandenge med sparsom vegetation.

Edderkoppesæler lever i kystzone og fjorde med både ferskvandsindløb og åbent hav.

Størfuglen bebor klare søer, reservoirer og flodstrækninger med god fiskestamme og tilstrækkelig dybde.

Stormågen foretrækker åbne kystzoner, klippeøer og større søer.

Findes på åbne moser, sumpe og græsmarker fra lavland til alpine områder.

Sildemågene lever langs kyster, havbugter og større indlandsøer med adgang til åbent vand.

Almindelig troldand bebor åbne eller sparsomt bevoksede søer, søer og vandhuller med dybvand og rigt undervandsvegetation.

TypiskBoreal og tempereret skov med gran, fyr og birkeskove.

Rørhegn forekommer på ferskvand, brackvandsområder og kystnære zoner med rig vegetation og god fødeadgang.

Yngler ved næringsrige søer, damme, langsomme vandløb og kystnære laguner med åbent vand og lidt vegetation.

Tundravolen lever i åbne tundra- og moselandskaber med lav vegetation, græs og urter.

Meget tilpasningsdygtig og lever i skove, tundra, taiga, steppe, bjerge og halvørken fra havniveau til høj højde.

Overgangszoner mellem skov og åbent land — hedemoser, lysninger, birkekrat og myrer i nåle- og blandskov, fra lavland til fjeldbirkeskov.

Vaskebjørne er tilpasset skovkanter, våtmarker, åbne løvskovområder og ofte menneskepåvirkede landsdele.

Europæiske kaniner foretrækker åbne og halvåbne landskaber med blød, let gravelig jord.

Løv- og blandingsskov, moser, rørskove og landbrugets randområder; kræver dækning og vand eller sølehuller.