Jagtbare arter i Italien

Gråpartridgen lever på åbne og halvåbne landarealer med lav vegetation, kornmarker, græsmarker og hedebevoksninger.

Alpebjergenes stejle, stenede område mellem 2000–3000 meters højde er det primære leveområde.

Stejle stenige fjeldskråninger og klipper på 2000–4500 meters højde, især på sydsider med sparsom vegetation.

Gargangen findes på lavtliggende ferskvandssøer, moser og sumpede områder med tæt rørbevoksning og vandhyacinter.

Barbary-agerhønen lever i bjergrige områder med tør macchia-vegetation, stenede skråninger og åben kratskov.

Yngler på våde enge, moser, kær og sumpe med lav vegetation og mudrede bredder.

Damdyr foretrækker åbne løvskove, parklandskaber og kultiverbar jord med blanding af skov og mark.

Jack snipe færdes på våde enge, moser og sumpede områder med lav vegetation.

Europæiske harer foretrækker åbne og halvåbne landskaber som kornmarker, græsarealer, heder og landbrugsjorder.

Fasanen lever i åbne og halvåbne landskaber med buskads, rørkrat og kornmarker.

Grevlingen foretrækker skovklædt terræn, hedebevoksninger og landbrugsjord fra lavland til omkring 2.000 m højde.

Ænder findes på søer, damme, vandløb og vådt område med åben vand og vegetation.

Grågåsen lever på åbne, flade områder med vådt eller sumpet terræn – søer, fjorde, moser og engdrag.

Europæisk hjejle foretrækker åbne, golde landskaber med lav vegetation — især højmoser, tundra og bjergprærier.

Stokduen foretrækker åbne og halvåbne landområder med spredte træer, krat og landsbyer.

Skjoldpadden lever i åbent og halvåbent terræn med spredt vegetation, buske og træer.

Stenbytter foretrækker klipper, fjelde og bymiljøer med bygninger til roosting og rede.

Gråand lever på søer, større damme og vandhuller med blandet vegetation – især steder med lavt rørskælm og åbne vandflader.

Lepus corsicanus beboer åbne og semi-åbne landskaber med lav vegetation, stenede områder og macchia-kratland.

Eurasisk krikand findes på lavtliggende ferskvandssøer, moser og sumpområder med spredt vegetation.

Rødt vildt foretrækker skovområder blandet med åbne græsarealer, hedeflader og fjeldterrain.

Mistlethrushes bebor åbne og halvåbne landskaber med spredt træbevoksning, især parker, haver og skovkanter.

Mouflon lever på stenede, bjergrige terræner med spredt vegetation og græsland.

Eurasian wigeon foretrækker ferskvands- og brakvandsområder med åbne vandflader og kortere vegetation omkring søer, fjorde og åer.

Stejle alpine bjergskrænter og højfjeldgræsarealer mellem 1500–3000 meters højde.

Skov, landbrugsland, hegn, parker, haver og byområder fra lavland op i kuperet terræn.

Rødhønsene foretrækker åbne, tørre områder med lav vegetation, stenede skråninger og buskadser.

Rødreven lever i åbne og halvåbne landskaber som landbrugsjorder, heder, moser og skovkanter.

Skovbryn, landbrugsland, krat og blandet skov fra lavland til lavfjeld.

Råger lever i åbne og halvåbne landskaber med spredt træbeplantning, agerjorder, græsmarker og ved bebyggelse.

Sangdrossel lever i løvskove, blandingsskovе og krat med tæt undervegetation.

Skylarken bebor åbne og halvåbne landskaber såsom kornmarker, eng, tørvemoser og græsstepper.

Stær findes i åbne og halvåbne landskaber med spredt træ- og buskvegetation, især på marker, eng og skovkanter.

Nordlig skovand foretrækker lavtliggende ferskvands-søer, moser og sumpe med åben vandoverflade og tæt vegetationskant.

Lever i løv- og blandskov, især med eg, men også i nåleskov, parker og haver med træer.

Fugtig løv- og blandingsskov med tæt bundvegetation og blød, regnormsrig jord; yngler i skoven og fouragerer på våd bund.

Bjergharens lever på højland og bjerge med lav vegetation, især i områder med lynghede, dværgkrat og åbne fjeldmarker.

Sortdrossel lever i løvskove, blandingsskove, haver, parker og krat med tæt undervegetation.

Sortkriger findes i åbne og halvåbne landskaber med spredt træ— skovkanter, landbrugsjord, parker og bebyggelse.

Nordligsilkehale findes på åbne, lavtliggende vådområder – søer, moser og fjordiske strandenge med sparsom vegetation.

Klippeagerhønen lever på steinete, tørre bjergsider med sparsom vegetation, gerne med lav buskvækst og græsarealer.

Stære foretrækker åbne og halvåbne landskaber såsom landbrugsjorder, græsarealer, parker og bebyggelse.

Almindelig troldand bebor åbne eller sparsomt bevoksede søer, søer og vandhuller med dybvand og rigt undervandsvegetation.

Yngler ved næringsrige søer, damme, langsomme vandløb og kystnære laguner med åbent vand og lidt vegetation.

Europæisk turteldue foretrækker åbne og halvåbne landskaber med spredt vegetation, såsom marker, plantager, buske- og skovkanter.

Eurasian collared doves foretrækker åbne og halvåbne landskaber såsom landsbyer, byer, parker og dyrkede områder med spredt vegetation.

Almindelig vagtel foretrækker åbne og halvåbne landarealer med lavt krat, kornmarker og græsmarker.

Vajsermanden lever på åbne, flade eller svagt bakkede enge, moser og dyrkede marker med sparsom vegetation.

Europæiske kaniner foretrækker åbne og halvåbne landskaber med blød, let gravelig jord.

Løv- og blandingsskov, moser, rørskove og landbrugets randområder; kræver dækning og vand eller sølehuller.